Gjengitt fra årboka 2005 med tillatelse fra årbokkomiteen. tilrettelagt for web av HHV
Da leilendingene i Mostadmark kjøpte seg fri
Skrevet av Odd Bjørkli og Trygve Molund
Fram til 1898 var de fleste gårdene i Mostadmark leilendingsbruk eid av «Mostadmarkens Gods» og utleid (bygslet) til oppsitterne. Nedenfor gjengis de bygslingsvilkårene som gjaldt for disse brukene. Kilden er et originalt dokument som var utstedt til John Olsen Venn , – oppsitter på bruket Venn Østre.
Vilkaar
for Brug og Benyttelse af ”Mostadmarkens Gods’s” gaarde og pladse.
Enhver gaardbruker, der nedsættes paa godset, vedtager følgende vilkaar eller betingelser.
- Til Eierne at svare den omforenede indfæstning og afgift punktlig.
- At svare de gaarden eller pladsen vedkommende skatter og offentlige byrder.
- I aabodsfri stand at vedligeholde de paa gaarden eller pladsen værende Husbygninger og gjærder (hvilke sidste skulle være fastbaands) og ingen nye bygninger opføre uden eierens tillatdelse.
- I gaardens skov eller udmark ikke foretage eller lade foretage nogensomhelst hugst eller brug, det være sig til leverance til bruget eller til gaardsbehov af husfang eller gjærdesfang, uden ved eierens tilladelse og efter given udvisning, samt at holde sig den skete udvisning i alle dele efterrettelig, og til gaardens eller pladsens brændebehov, fosaavidt udvisning dertil ikke har fundet sted, kun at benytte topender, nedfaldne, fortørkede trær, samt kvist og stubber, – aldrig frisk væxterlig eller til tømmer tjenlig skov.
- Efter eiernes paalæg at levere det tømmer eller den ved, hvortil udvisning gives ham, det være seg i hvilkensomhelst af de godset underliggende skove, samt punktlig og beredvilligt at foretage de kjørsler, flødnings, og andre arbeider, hvortil han matte blive tilsagt, alt mod den ved bruget gjældende betaling.
- Ikke at vanddrive gaardens eller pladsens jordvei, men holde den i hævd, intet af dens foderavling eller gjødsel bortføre eller sælge til bortførelse, ikke heller foretage fremleie eller tillade andre nogetsomhelst brug eller drift paa garden eller pladsen; saaledes heller ikke uden eiernes tilladelse at modtage fremmede kreaturer til havning i gaardens udmark eller sæterhavn. Eierne forbyder al havning af gjerder.
- Som gaardbruger at paase, at ikke gaardens grændser fornærmes.
- Som gaardbruger ikke at nedsætte husmænd, og hverken som gaardbruger eller husmand at indtage inderster uden eierens samtykke. Det er eierne forbeholdt at nedsætte husmænd i gaardens udmark, uanset bortfæstelsen, ligesom ogsaa der at lade skovbrug forrette ved andre, om saa viser seg fornødent.
- Ligesom en opfyldelse af af disse vilkaar sikrer vedkommende gaardbruger eller husmand brugen og benytttelsen af jorden for den omforenede tid, er brugsretten forbrudt, saasnart hvilkensomhelst af dem ikke opfyldes og vedkommende har da at fraflytte gaarden eller pladsen uden lovmaal og dom, men efter forudgaaende opsigelse.
- Gaardbrugeren – eller husmanden – maa ei uden eierens tilladelse drive nogenslags jagt eller fiske paa godsets grund, ei heller maa han tillade andre at drive saadant. Uden de fra eieren have skriftlig tilladelse.
I 1898 fikk leilendingene tilbud om å kjøpe ut gårdene de drev, samt noen hundre mål skog hver. Det ble holdt takst, og eieren av godset, som da var Lauritz Nicolai Jensen satte opp følgende tilbudsskriv til gårdbrukerne:
Til Jon Venn
Gjeldsbankens taxtatorer har nu afsluttet sine taxter og er komne til et resultat af kun kr 65.448. Da der imidlertid i denne taxt saagodsom intet hensyn er taget til den i skovstykkene paastaaende skog, som kun er opgivet med et samlet takstbeløp af kr. 3.085, medens jeg anser den værd ca 10.000 kr, finder jeg ikke at kunne reducere salgsprisene under de tidligere stipulerede kr. 60.000 – for samtlige gårde med Romme, Brubak og Halvorplads. Forholdet mellom takst og salgpris for de forskjellige steder blir som følgende:
| Takst | Salgspris | |
| Rømyrdal | Kr 2.255 | Kr 2.255 |
| Venn østre | 4.016 | 5.740 |
| Romme | 2.002 | 1.830 |
| Venn vestre | 6.035,50 | 5.520 |
| Snustad øvre | 4.240 | 3.880 |
| Snustad nedre | 4.210 | 3.850 |
| Sneisen | 5.325 | 4.870 |
| Kjønaas | 4.293 | 3.930 |
| Viken øvre | 5.228 | 4.780 |
| Viken nedre | 4.947 | 4.530 |
| Brobak | 1.905 | 1.740 |
| Volden øvre | 3.700 | 3.380 |
| Volden nedre | 3.691 | 3.380 |
| Halvorsplad | 1.658,50 | 1.430 |
| Rognaas | 2.994 | 2,740 |
| Rolstad | 4.669,50 | 4.270 |
| Bonaunet | 3.235 | 2.960 |
| Thorshaug | 1.133,50 | 1.030 |
| Kr 65.448 | Kr 59.860 |
Hvad betingelsene angaar, da bliver de som I tidligere cirkulære foreslaaet med de forandringer, at beitningsretten ogsaa gjelder smaafæ, at skogsbruksretten bortfalder og at ingensomhelst jagtrett følger den frasolgte eiendom. —
— betales kontant
Jeg tilbyder altsaa herved ovennævnte brug tilsags for de under rubrikken salgspris opførte priser. Kjøbesummene maa betales kontant mod skjøte. Som kontant betragtes anvisning paa erholdt panteobligasjonslaan. Nåværende tilbud gjelder til førstkommende 30te Juni kl. 12 middag, efter hvilken tid, jeg ikke er forpligtet til at sælge paa foranstaaende vilkaar.
Mostadmarken 24de Juni 1898
LN Jensen
Dette tilbudet fikk en blandet mottakelse. Mange mente at taksten var satt alt for høyt, og samtlige mente at jaktretten skulle følge med på kjøpet. Gårdeierne skrev da et brev til L.N. Jensen, hvor de redegjorde for disse synspunktene. Dessverre har vi ikke dette brevet, men svaret fra Jensen, datert 18. juli 1898 har vi:
Til Mostadmarkens brugs leilendinger!
Jeg har modtaget aude av 13de ds og ser deraf, at I ikke finder at kunde kjøbe paa de opstillede betingelser. Da jeg er af den overbevisning, at der er gjort Eder et meget fordelaktigt tilbud paa særledes rimelige vilkaar, finder jeg paa min side ikke at kunde gjøre væsentlige indrømmelser. Hvad prisen angaar, skulde jeg ræt nok ikke være uvillig til at reducere noget for de brugs vedkommende som synes særlig forurettede af taxten, hvis alle var enige derom, og hvis den krævede reduktion virkelig var uvæsentlig, ligesom det maaske havde ladet sig gjøre at rette enkelte mindre heldige grænser.
— jagtrettens vedtak
For jagtrettens vedk. kan derimod ingen indrømmelse ske. Samlet under eet er den en herlighed, som jeg ingenlunde vil fraskilde bruget, medens den for de enkelte gaarde ikke har nogen verdi. Naar derfor kjøbet strander paa dette punkt, har jeg vanskelig forat tro, at ønsket om at blive selveiere er saa stærkt.
— forhindrer jagtrettens
Herved tør underhandlingene betragtes som afsluttede ifall ingen ”rettslig” ombestæmmelse skulde ske. – Jeg gjør samtidig oppmerksom paa, at adgang til gjenopptagelse af underhandlingerne vil være afskaaret, idet jeg vil være bortreist fra høsten af, og fra næste aar vil vi antagelig have en lov, som forhindrer jagtrettens adskillelse fra de enkelte gaarde.
Tilslut kun den bemærning: Da I paa forhaand kjendte min betingelse ang. Jagtretten, kunde det ha været mest passende om I havde sagt fra før kartlægningen og taxtationen, saa havde meget unødig arbeide og mange udgifter været sparede. Det ser nu unæktelig ud til at have været bare fjas.
Mostadmarkens brug den 14de Juli 1898
LN Jensen
Salget av gårdene ble imidlertid gjennomført på høsten 1898, og finansiert gjennom et lån i Throndhjems Sparebank, som skulle amortiseres over 50 år. Jensen beholdt jaktretten mot at han reduserte prisen litt. For f.eks Venn Østre + Rødmyrdalen medførte det at John Olsen Venn betalte kr. 5400,- mot de 5740,- som var antydet som salgspris i brevet 24. juni 1898.
Jensen skulle også i henhold til kjøpekontrakten betale til de nye grunneierne kr. 5,- i årlig avgift pr. bruk for jaktretten. Den årlige avgiften ble øket til kr. 10,- + «15 læs skogavfald» da Meraker Brug kjøpte Mostadmarken Gods i 1913. Denne satsen for leie av jaktrett bestod til langt ut i 1980-åra.
