Gjengitt fra Årboka 2009 med tillatelse fra årbokkomiteen. tilrettelagt for web av HHV
Gamle brev fra Amerika til Malvik
AV SANDRA SWENDGAARD HALVORSEN
Sommeren 1981 gikk Liv Swendgaard rundt på Vikhammer og samlet inn amerikabrev skrevet av nordmenn som hadde utvandret til Amerika på 1800-tallet. Dette var brev skrevet av gamle venner og slektninger til de som ble værende igjen på Vikhammer. I alt samlet Liv Swendgaard ca. 15 amerikabrev rundt omkring på Vikhammer. Det er både lange og korte brev, fra slektninger og venner. Vi presenterer to brev her. I begge kommer det klart fram at utvandrerne er opptatt av forholdene hjemme i Norge, og at de ofte lengter tilbake. Det er tydelig at skriveferdighetene ikke var så gode blant de utvandrede da det er mange skrivefeil og lite punktum. Her er opprinnelig språkdrakt beholdt.
Brev til Gudrun Leistad
Dette brevet er skrevet av Martha Louise Johansdatter Bjørnstad, født i 1863 på Bjørnstad nordre, som utvandret fra Vikhammer til Duluth Minnesota i 1887. Brevet ble utlånt av Jodd Arnstad 1.4.1981.
Tilleggsopplysninger fra Berit Vikhammer:
Gudrun Leistad ble født 1884. Hun jobbet som voksen ved telegrafen i Malvik. Foreldrene til Gudrun var Johan Sivertsen Leistad og Pauline Zakariasdatter Bostad. De bodde på Leistad vestre i 1898, men i 1891 var de nok bosatt på Leistad nedre sammen med hans foreldre. Farfar og farmor som skal hilses, var Sivert Andersen Leistad og Marta Olava Jonsdatter Bjørnstad.
Martha Louise giftet seg i Amerika med Bernt Pedersen Landfald fra Verdal. De fikk fire barn som også har etterkommere. Martha døde alt i 1909, bare 46 år gammel.
Kilde: Malvik bygdebok, og årbok 2004.
Minneapolis 9.2. 1891
Lille veninde:
I dag faldt det de mig i tanken det er vel ligegyldigt gjordt af mig og ikke skrive til eder kjære men jeg vil bede om undskjyldning di maa ikke tro at jeg har glemt eder og eders hjem hvor jeg saa mangen en gang i mine barndoms glade dage og årene udover har fundet det godt og hygeligt og side sammen med eder. Lille Gudrun, engang var jeg ogsaa saa glad og uskjyldig som du er nu, jeg husker paa i fra den tid jeg sprang med Farfar og gjætte og var med og sad paa vognen naar nogen kjørdte med hestene ja den tid var jeg saa lykkelig som du naar jeg blev tret og sulten saa sprang jeg hen og klagede mig for nogen saa fandt jeg bestandig trøst imod alt som var ondt imod mig ja enda fandt jeg ikke verden saa som den er adskjillege ifra slegt og venner og omvankende en hid og en did jeg synes jeg ser dig og dine søskende hvor glad og lykkelig de er og springer om ved eders forældre og besteforældres side.
Ja nu er jeg langt ifra hjemmet og eder kjære men min tanke er med eder. Gudrun du maa vere saa snild og bede papa lese dette brev til dig og saa bede ham skrive nogle ord til mig igjen saa maa han fortelle hvorledes stir det til med Farfar og Farmor jeg haaber dem er bra friske og mama og papa ogsaa og alle i dit kjære hjem. Jeg er frisk og lever vel jeg skal komme og tale med dig naar du bliver stor om vi lever.
Lev vel og hilse alle ifra din veninde glem ikke mig
Foto: privat
Brev fra Sivert Eliassen Bromseth
Dette brevet er skrevet av Sivert Eliassen Bromseth, som utvandret til Grand Haven Michigan i 1875 bare 19 år gammel. Brevet ble lånt ut av Olav Bromset 6.3.1981. I følge Berit Vikhammer var Sivert Eliassen f. 1855 fra Bromset nordre. Tre av hans søsken dro til Amerika, bl a den yngre søsteren, Marit f. 1857, som er nevnt i brevet. Hun dro over sammen med søsteren Ulrikke i 1881. Siverts onkel, Kristoffer Sivertsen Bromset, f. 1827, hadde også reist over med familien sin.
Grand Harbor 11.12. 1900
Kjære foreldre og broder med familie
Da det nå er saa længe siden jeg var Hjemme og dig har ikke hørt noget ifra mig siden jeg Reiste, saa er jeg nu nesten Skamful at begynde og Skrive da jeg ved at dig har Lentes efter at høre ifra mig. Jeg for nu for det første fortælle eder at vi havde godt veir paa hele reisen jeg Stoppede en tid hos Marit og hendes Mand og ligeledes var jeg ned og besøgte Christofer. Dem blev glade naar jeg kom tilbage og fik høre at det Stod Godt til med Eder alle og især Christoffer havde mangt og meget at Spørge om og det kan ikke være at undres over om han tænker paa det Land som hans Vugge har Staaet og der som han har tilbragt sine Ungdoms Dager og jeg skulde Hilse Eder saa meget ifra Dem.
Og Hjemme stod det til noksaa godt. Min Kone var Frisk igjen og ligeledes de Smaa har Vokset og blit Store og trives godt. Jeg for mit vedkommende har været Daarlig for det meste i sommer jeg var ikke rigtig Frisk Naaer jeg reiste i Vaaer og Søen havde ikke nogen god inflydelse paa mig saa at Naar jeg kom Hjem motte jeg til Dokter og var under hans behanling i 2 Uger og da blev jeg noksaa bra for en tid, men i høst blev jeg Daarlig igjen saa jeg maate Reise ned til ham igjen. Han Lever i Sant Paul en 4 Hundrede Mil herifra og nu er jeg nogsaa bra igjen. Hvad som angaar Avlingen saa bliver dere ikke videre vaer i har (? ) jeg fik en 4.22 Bussel med Linfrø som betales med 1.60 pr. Bussel 9.00 med Hvede so 4.75 med Havre.
Jeg maa Spørge om dig har faaet det Papir som jeg sente Naaer jeg var Hjemme efter som jeg forstaar saa har dig ikke faaet det i Sommer. Marit har modtaget det og sent det igjen. Jeg sender Eder nogle Kroner som dig faser dell imellom eder saa godt dig kan saa for jeg nu Slutte for denne gang med en Kjærlig Hilsen ifra os alle til Eder allesammen.
S.E. Bromseth,
Grand Harbor RO.
Ramsey C.O. Nort Dakota.
Lille Pellef beder mig Hilse Bestemor og siger saa mange Tak for Skinfelden som du sente for han sover iden til hver Nat. Dig for ikke følge mit Eksempel men skrive tilbage saa vi for høre vorledes dig lever. Lev Vel
